Skifer – Ler, Kvarsit, Fylitt m.fl.

  • Skifer er et 100% naturmateriale og dannes gennem komplicerede geologiske og tektoniske processer.
    Skifer kan opdeles i to hovedtyper: LERSKIFER og METAMORFE SKIFERTYPER (KVARSIT/FYLITT)
    Alderen for en lerskifer er normalt ca. 80 millioner år, mens de mere hårdføre og kompakterede Metamorfe skifertyper (Kvarsit/Fylitt) er mere end 500 millioner år om at dannes.
  • Lerskifer består primært af ler og aflejringer fra dyr og planter, som siden hen er blevet komprimeret under stort tryk og varme.
    Lerskifer er et forholdsvist blødt materiale, og tåler ikke aggressive rengøringsmidler. Lerskifer kan endvidere have tendens til at delaminere (spaltes) ved udsættelse for frost.
    Fylitt skifer har været udsat for metamorfose i jordens skorpe i en dybde på 20-30 km. På denne dybde er der meget højt tryk og varme, og skiferen er derfor omkrystalliseret til en ny bjergart, en Fylitt.
  • Kvarsitskifer har et højt indhold af kvarts, som er et meget hårdt og vejrbestandigt mineral. Denne type af skifer er derfor væsentlig stærkere end lerskifer, og er normalt 100% frostbestandig.
  • Kløvede materialer kan variere meget i tykkelsen (ca. +/- 5 mm eller mere), også indenfor samme plade.
  • Hver flise eller plade er unik med sine naturlige farve- og strukturvariationer. Åretegning, naturpletter, småhuller og lerklatter er naturlige forekomster i stenen.
  • Ovenstående navneangivelser er alle betegnelser for selve hovedtypen. Der findes ofte mange forskellige kvaliteter og undertyper af de forskellige sten.

Se nogle udvalgte typer af ovennævnte sten i vores produktoversigt