Ældste stenhuggeri…
E. Nielsens mekaniske Stenhuggeri A/S er Danmarks ældste stenhuggeri, og blev grundlagt i 1797 af Peter Danzer. I over 200 år har firmaet holdt til i København og omegn, men oprindeligt havde firmaet adresse på Marmorpladsen, der hvor Marmorkirken idag ligger. Siden flyttede man til Bredgade, Nørrebrogade og til Aldersrogade på Østerbro hvor firmaet lå i 55 år. Emil Nielsen købte i 1865 firmaet, og gav ved samme lejlighed firmaet navnet E. Nielsens mekaniske Stenhuggeri. Han havde bl.a. investeret i dengang top moderne
dampmaskiner til slibning og polering af natursten, hvilket tillagde ordet “Mekaniske” Stenhuggeri en helt særlig betydning. Inden havde slibning og polering foregået med håndkraft og vindmøller. Rudi Nielsen overtog fra sin far, og solgte inden sit otium firmaet til sin mangeårige mestersvend Bernhard Grage, som var udlært i firmaet i 1890. Bernhard Grage fik 4 sønner, hvoraf de to af dem blev udlært som stenhuggere, nemlig Poul Grage og Kai Grage. Ved Poul Grage’s død i 1975 overtog Knud Grage den fulde styring af firmaet
frem til 1996, hvor Knud Grage dør efter kort tids sygdom. Undervejs grundlægger Knud Grage ENC A/S (ejet 50/50% af E. Nielsen og Christensen & Nielsen, deraf navnet ENC) med hovedkontor i Risskov ved Århus og afdeling i Glostrup. Op gennem 80’erne udvikler ENC A/S sig til landets største grossist, med salg af Natursten til byggebranchen. Knud Grage afhænder sin aktiepost i ENC A/S i 1990.
I nyere tid…
Sønnerne Henrik Grage og Ole Grage er inden Knud Grage’s død blevet involveret i firmaet, og specialiserer sig hver især indenfor hver deres felt af stenbranchen – henholdsvis sandstenshugning og leverancer af natursten til byggebranchen. I 2007 afhænder Henrik Grage sine aktier i E. Nielsens mekaniske Stenhuggeri A/S for at hellige sig restaureringsopgaver indenfor sandsten. Ole Grage ejer i dag E. Nielsens mekaniske Stenhuggeri A/S.
E. Nielsens mekaniske Stenhuggeri A/S
Industriholmen 21, 2650 Hvidovre, Danmark
Tlf.: 7020 1797
CVR: 18105632
Faktura mail:
KONTAKT OS
Industriholmen 21, 2650 Hvidovre, Danmark
Tlf.: 7020 1797
CVR: 18105632
Faktura mail:
KONTAKT OS