Jura Grau Kalksten
JURA GRAU er en kalksten, og således en sten af sedimentær oprindelse. Denne proces opstår via gentagne aflejringer efter det såkaldte superpositionsprincip, hvor aflejring på aflejring gennem millioner af år kompakterer det nederste materiale. Gennem tektoniske forskydninger og diagenetiske processer formes aflejringerne til kalksten gennem tryk skabt af det overliggende materiale i kombination med varme. Jura kalksten er opstået som følge af aflejringer fra et forhistorisk hav, i Jura tiden for ca. 180 millioner år siden. Kalkstensbruddet består af 24 forskellige lag, som hver har deres karakteristika. Jura kalksten er en klastisk kalksten og har en for kalksten normal vandabsorption på ca. 0,4%. Vandabsorption er stenens evne til at optage vand (og andre væsker) og fortæller således om stenen porøsitet. Det er derfor en vigtig faktor, når egenskaberne på en given sten skal vurderes i relation til drift- og vedligeholdelse.
Såkaldte glasårer, er en naturlig forekomst i Jura kalksten. Disse revnelignende årer, må ikke forveksles med revner og svækker ikke stenen. Brudstyrken er større, netop hvor glasårerne findes.
Download:
Produktblad
.dwg Montage filer
CE-mærkning